Teorien om at bestride eksisterende begreber kaldes skepsis. Etymologisk stammer ordet fra græsk og betyder undersøgelse.
Teoriens forfatter var grækeren Pyrrho, som udviklede skepsis i det 4. århundrede f.Kr. Efter Pyrrho var fortsætteren af den skeptiske tese Aenesidemus, efterfulgt af filosofferne Agrippa og Antiochus fra Laodikea. Hele denne periode svarer til gammel skepsis.
Skeptisk teori
Skepsis hævder, at der ikke er nogen absolut sandhed, især i spørgsmål relateret til religion og dogmer. Skeptisk teori blev delt i to, filosofisk skepsis og videnskabelig skepsis.
Filosofisk skepsis er en konsekvens af Pyrrhos grundlag og gav anledning til en ny skole, der organiserede adskillige debatter om den absolutte sandhed. Dets forfattere brugte empiriske metoder til at udvikle afhandlingen.
Videnskabelig skepsis bekæmper på den anden side det filosofiske forslag om at diskutere den absolutte sandhed. Videnskabelig skepsis blev udviklet i samtiden.
Kritisk tænkning
Skeptikere er kendt for at anvende kritisk og udfordrende tænkning og bruge videnskabelige forklaringer på teorier.
Empirisk viden bruges også på denne måde at nærme sig den absolutte sandhed.
Hovedsageligt inden for sundhedsstudier er der fagfolk knyttet til skepsis til at løse problemer gennem forskning.
Skepsis er altid blevet brugt til at håndtere charlataner og afklare nogle situationer for menneskeheden. Der er også radikale skeptikere, som altid søger at benægte kendsgerningen.
