Kronologi af fysikkens historie i verden
480 f.Kr. – Leucippus fra Milet og Demokrit fra Abdera uddyber den atomistiske hypotese, som siger, at stof består af atomer - små, udelelige enheder.
335 f.Kr. – Aristoteles formulerer det geocentriske system, ifølge hvilket Jorden er fikseret i universets centrum, en teori senere udviklet af Ptolemæus.
295 f.Kr. – Euklid udgiver de første undersøgelser om optik.
250 f.Kr. – Archimedes fra Syracuse grundlagde hydrostatik – undersøgelse af væskebalancen – ved at opdage principperne for fluktuation og relative tætheder.
1543 - Den polske Nicolas Copernicus udgiver On the Revolutions of the Celestial Bodies, hvor han forklarer principperne for heliocentrisme.
1600 - Englænderen William Gilbert udgiver De Magnete, der markerer begyndelsen på undersøgelser af elektricitet og magnetisme.
1604 - Galileo præsenterer de første udsagn om lovene for faldende kroppe i sit værk On Accelerated Motion.
1647 - Blaise Pascal, fransk, angiver eksistensen af atmosfærisk tryk i forordet til afhandlingen om vakuumet.
1648 - Italienske Evangelista Torricelli opfinder barometeret, et instrument, der måler atmosfærisk tryk.
1648 - Hollænderen Willebrord Snellius opdager loven om lysets brydning.
1667 - Englænderen Isaac Newton identificerer spredningen af lys.
1676 - Franskmanden Edme Mariotte og irske Robert Boyle udtaler loven om komprimerbarhed af gasser, ifølge hvilken trykket af en gas er omvendt proportional med det besatte volumen.
1676 - Den danske astronom Ole Römer opdager, at lysets hastighed er begrænset og beregner den til 225.000 km i sekundet.
1687 - Newton udgiver Mathematical Principles of Natural Philosophy, hvori han angiver lovene om inerti og universel gravitation.
1738 - Schweiziske Daniel Bernoulli udgiver de første undersøgelser af væskers tryk og hastighed.
1761 - Englænderen Joseph Black skaber kalorimetri, den kvantitative undersøgelse af varme.
1785 - Franskmanden Charles Augustin de Coulomb udtaler loven om elektrostatiske kræfter, ifølge hvilken "elektriske ladninger med modsat fortegn tiltrækker hinanden, og ladninger med lige fortegn frastøder hinanden".
1799 - Tyske Friedrich Herschel opdager eksistensen af infrarøde stråler.
1801 - Tyske Carl Ritter opdager ultraviolette stråler.
1814 - Franskmanden Augustin Fresnel begynder at udvikle bølgeteorien om lys.
1820 - Franskmanden André-Marie Ampère formulerer elektrodynamikkens love; Pierre Laplace beregner den elektromagnetiske kraft; den danske Hans Christian Ørsted beskriver den afvigelse, der frembringes af elektriske strømme på kompasnålen og forener endegyldigt elektricitet og magnetisme.
1821 - Englænderen Michael Faraday opdager grundlaget for elektromagnetisk induktion.
1824 - Franskmanden Nicolas Sadi Carnot udgiver Réflexions Sur la Puissance Motrice du Feu, som senere skulle udgøre grundlaget for termodynamikken.
1827 - Tyskeren Georg Ohm formulerer loven, der relaterer potentiale, modstand og elektrisk strøm.
1831 - Faraday opdager elektromagnetisk induktion.
1842 - Christian Doppler, østriger, formulerer grundlaget for Doppler-effekten, brugt i akustik og astronomi.
1843 - Englænderen James Joule bestemmer mængden af mekanisk arbejde, der er nødvendigt for at producere en varmeenhed.
1846 - Tyske Ernest Weber bygger det første elektrodynamometer til at måle tiltrækningskraften mellem elektriske ladninger.
1847 - Tyske Hermann von Helmholtz udtaler princippet om energibevarelse.
1849 - Englænderen William Thomson (Lord Kelvin) skaber den absolutte termometriske skala.
1850 - Tyske Rudolf Julius Clausius formulerer det andet princip for termodynamik og den kinetiske teori om gasser.
– Franskmanden Léon Foucault demonstrerer Jordens rotation ved hjælp af et 67 meter pendul.
1851 - Tyske Franz Ernst Neumann formulerer loven om elektromagnetisk induktion.
– Kelvin formulerer lovene om energibevarelse og -dissipation.
– Skotten William Rankine definerer potentiel energi og kinetisk energi.
1852 - Englænderen George Stokes formulerer fluorescensloven og observerer effekten af ultraviolet lys på kvarts.
1860 - Skotte James Clerk Maxwell demonstrerer, at den kinetiske energi af molekyler afhænger af deres temperatur.
1869 - Østrigske Ludwig Boltzmann beregner molekylernes hastighed.
1873 - Hollænderen Johannes van der Waals opdager tiltrækningskræfterne mellem atomer og molekyler.
1880 - Philipp von Jolly, tysk, måler variationen i vægt i forhold til højden.
1884 - Nordamerikaneren Thomas Edison laver den første elektroniske ventil.
1887 - Amerikanerne Albert Michelson og Edward Williams Morley viser lysets hastigheds konstanthed.
1888 – Tyskeren Heinrich Hertz og englænderen Oliver Lodge konkluderer hver for sig, at radiobølger tilhører samme familie som lysbølger (elektromagnetiske bølger).
1890 - Franskmanden Paul Villard identificerer gammastråler.
– Newzealænderen Ernest Rutherford og englænderen Frederick Soddy begreber radioaktive familier.
1895 - Tyske Wilhelm Röntgen opdager røntgenstråler.
– Jean-Baptiste Perrin, franskmand, demonstrerer, at katodestråler bærer negativ elektricitet.
1896 - Rutherford opdager alfa- og beta-stråler produceret i radioaktive atomer.
– Franskmanden Henri Becquerel opdager radioaktiviteten af uransalte.
1900 – Tyskeren Max Planck formulerer kvanteteorien.
1902 - Oliver Heaviside, englænder, udtaler, at der er et atmosfærisk lag, der favoriserer brydningen af radiobølger.
1905 - Lee de Forest, en amerikaner, opfinder trioden, en elektronisk ventil med tre elementer.
– Tyske Albert Einstein formulerer grundlaget for teorien om begrænset relativitet, loven om ækvivalens mellem masse og energi, teorien om Brownsk bevægelse og teorien om den fotoelektriske effekt.
1906 - Tyske Walter Hermann Nernst postulerer termodynamikkens tredje lov.
1910 - Polske Marie Sklodowska Curie formår at isolere det metalliske element radium.
1911 - Nordamerikaner Victor Hess opdager kosmiske stråler.
- Rutherford skaber den første model af et atom med en "planetarisk" struktur, sammensat af elektroner, der kredser om en kerne.
1913 – Danskeren Niels Bohr udvikler atomets kvantemodel.
– Englænderen James Frank og tyskeren Gustav Hertz demonstrerer eksistensen af energiniveauer i atomet.
- Englænderen Frederick Soddy skaber udtrykket "isotop" for at betegne atomer, der har samme atomnummer, men forskellige massetal.
1916 - Einstein udgiver sine afsluttende studier om den generelle relativitetsteori.
1918 - Englænderen Arthur Stanley Eddington bekræfter eksperimentelt Einsteins generelle relativitetsteori med observationen af solformørkelsen i 1918.
1923 - Amerikaneren Louis Bauer analyserer Jordens magnetfelt.
– Franskmanden Louis de Broglie etablerer en overensstemmelse mellem bølge og partikel og formulerer bølgemekanik.
1925 – Den nordamerikanske Samuel Goldsmith og den danske George Uhlenbeck definerer elektronens spin.
– Tyskerne Werner Heisenberg og Ernst Jordan, østrigeren Erwin Schrödinger, danske Niels Bohr og englænderen Paul Dirac formulerer den nye teori om kvantemekanik.
1927 - Italienske Enrico Fermi giver en statistisk fortolkning af kvantemekanik.
– Heisenberg formulerer usikkerhedsprincippet, hvorefter partiklernes position og hastighed ikke kan kendes på samme tid og med præcision.
1928 - Tyskerne Hans Geiger og Walter Müller opfinder Geigertælleren for at måle radioaktivitet.
1929 - Einstein offentliggør sine konklusioner om unified field theory.
1930 - Hollænderen Petrus Debye bruger røntgenstråler til at undersøge molekylær struktur.
1931 - Nordamerikaneren Ernest Lawrence udvikler cyklotronen, et instrument til at accelerere ladede partikler.
1932 - Nordamerikaneren Robert van de Graaff bygger den første elektrostatiske maskine.
– Nordamerikanerne Carl Anderson, Robert Millikan og englænderen James Chadwick opdager neutrinoen og positronen.
– Englænderen John Cockcroft og ireren Ernest Walton bygger en partikelaccelerator, der tillader den første atomreaktion at finde sted.
1934 - Japanske Hideki Yukawa uddyber teorien om mesonens eksistens.
– Det franske ægtepar Frédéric og Irène Joliot-Curie opdager kunstig radioaktivitet.
– Fermi konkluderer, at neutroner og protoner er de samme fundamentale partikler i forskellige kvantetilstande.
1936 - Nordamerikaneren Carl Anderson opdager positronen.
– Italienske Enrico Fermi bombarderer tunge kemiske grundstoffer med neutroner og producerer grundstoffer tungere end dem, der findes i naturen.
1938 - Tyskerne Otto Hahn og Fritz Strasmann opdager nuklear fission.
1941 - Manhattan-projektet begynder i USA for at bygge atombomben.
1942 - Fermi koordinerer i Chicago (USA) konstruktionen af den første atomreaktor.
1945 - I juli detonerer USA den første atombombe i Sonoran-ørkenen (USA). I august smed amerikanerne en atombombe over Hiroshima og Nagasaki.
1948 - Nordamerikanerne John Bardeen, Walter Brattain og William Shokley formulerer transistorteorien og bygger de første modeller.
1950 - Albert Einstein udvider relativitetsteorien til generel feltteori.
1952 - USA eksploderer den første brintbombe i Stillehavet. Året efter var det Sovjetunionens tur.
1955 - Massachusetts Institute of Technology (MIT), i USA, producerer de første ultrahurtige frekvensbølger.
1956 - Los Alamos Laboratory, i USA, opdager neutrinoen.
1967 - Kina sprænger sin første brintbombe.
1982 - Den første kontrollerede nuklear fusion finder sted, som varer 5 sekunder, ved 100.000 ºC, ved Princeton University (USA).
1983 - Genève Nuclear Research Center, Schweiz, opdager en partikel (den mellemliggende Z-boson), der bekræfter teorien om foreningen af den elektromagnetiske kraft med svag kerneenergi.
1986 – Tyskeren Georg Bednorz og schweizeren Karl Müller producerer med en keramisk legering af flere kemiske grundstoffer en "høj" temperatur superleder, det vil sige et materiale, der ved lave temperaturer har nul elektrisk resistivitet.
1986 - Ephraim Fishbach, en amerikaner, foreslår eksistensen af en femte kraft, den frastødende, ud over de allerede kendte: stærk, svag, elektromagnetisk og tyngdekraft.
1988 - Fysikere ved Los Alamos National Laboratory i USA hævder at have bevist eksistensen af den femte styrke.
1989 - Englænderen Martin Fleishmann og nordamerikaneren Stanley Pons hævder at have opnået nuklear fusion ved stuetemperatur: "kold" fusion. Kort efter indrømmer Fleishmann at have taget fejl.
1996 - Forskere ved Partikelfysiklaboratoriet frigiver nyheden om, at de har formået at producere antistofatomer.
Kronologi af fysikkens historie i Brasilien
1858 - Centralskolen, tidligere Militærakademiet, oprettes med en sektion, der studerer fysiske og matematiske videnskaber.
1934 - University of São Paulo (USP) etablerer sin første forskningsgruppe med Marcelo Dami de Souza Santos, Mário Schenberg og Paulus Aulus Pompéia, guidet af Gleb Wataghin.
1944 - Joaquim Costa Ribeiro opdager den termodielektriske effekt, kendt som Costa Ribeiro-effekten.
1947 - César Lattes deltager i opdagelsen af mesonen.
1951 - Grundlæggelse af Institut for Teoretisk Fysik, i São Paulo.
– Oprettelse af den nationale nuklearenergikommission i Rio de Janeiro.
1953 – Stiftelse af Strålingsforskningsinstituttet i Minas Gerais.
1954 - Mário Schenberg opdager en proces med energitab i stjerner gennem emission af neutrinoer, kaldet Urca-effekten.
1957 - São Paulo Atomic Energy Institute blev oprettet.
1958 - Installation af den første atomreaktor i Latinamerika ved University of São Paulo (SP).
1959 - Jacques Danon og Argus Henrique Moreira designer en ny partikelaccelerator.
1967 - César Lattes beviser sin opdagelse af "ildkuglen" inde i atomkernen, et mellemtrin i dannelsen af nye partikler.
1968 - Oprettelse af det brasilianske fysiksamfund.
– Installation af kerneenergicentret for landbrug i Piracicaba (SP).
1974 - Underskrivelse af atomaftalen Brasilien-Tyskland, som etablerer købet af atomkraftværket Angra I, som brasilianske fysikere taler imod.
1983 - Indvielse af atomkraftværket Angra I i Angra dos Reis (RJ), det første i Brasilien.
1989 - Den største partikelaccelerator i landet begynder at fungere i Campinas (SP).
